Nu kan du benytte Domestic Transfer når du ankommer fra udlandet og skal videre med DAT

Der er gode nyheder for de passagerer, som ankommer fra udlandet til Oslo med SAS, Widerøe eller Atlantic Airways og rejser videre indenrigs med DAT. Det er nemlig nu muligt at benytte Domestic Transfer, hvilket betyder, at man ikke længere skal hente sin bagage i Oslo lufthavn. Bagagen bliver sendt direkte til din slutdestination. For at benytte Domestic Transfer ved ankomst til Oslo skal man have sørget for, at bagagen er mærket helt til slutdestinationen og man skal benytte kanalen ved gate D2 i toldkontrollen i Oslo – bare følg skiltningen til Domestic Transfer/Transfer innland.

 “Vi er utroligt glade over denne væsentlige forenkling for vores passagerer, som gør deres rejse smidigere” fortæller Robert Rungholm, kommerciel direktør i DAT, og fortsætter: ”Vi har længe haft de såkaldte interline aftaler med vores kollegaer, som forbinder Norge med udlandet, men nu kan vores passagerer få alle fordele af denne aftale.”

Flybilletter

DAT flyver indenrigs i Norge mellem Oslo, Røros, Stord, Florø og Ørland samt mellem Ørland og Evenes. Billetter kan bookes på www.flydat.no

Foto: Avinor
Stikkord :
Del innlegg :